
Årsmøde 2009.
Her er billederne fra årsmødet 2009 i Langesøhallen, Morud.
Årsmøde i Nordfyns Hjortelaug 2009
Dagsorden:
1. Velkomst v. formanden, ordstyrer Frands Frandsen
2. Orientering om laugets arbejde v. Hans Kr. Nielsen
3. Status over bestanden og ny udsætning
4. Orientering om Sydvestfyns Hjortelaug v. Ole Carlsen
5. Kaffepause
6. Den kommende sæsons forvaltning af dåvildt og godkendelse af kommissorium for styregruppen
7. Styregruppen for kommende år
8. Hjortevildtgruppen Fyn v. Hans Kr. Nielsen
9. Evt. og dato for næste årsmøde 2010
Referat:
ad 1. Formanden bød velkommen, og Frands Frandsen modtog valget som ordstyrer.
ad 2. Formanden orienterede om de forholdsvis få problemer, der har været med dåvildtet på Nordfyn. Et par hjorte er funder døde. Få steder har en ”vild” hjort lavet lidt ravage ved hegninger med farmdyr, men alle problemer er løst. Det eneste problem, der ikke er løst, er at en del hjorte af og til angriber Preben Baunkildes markstakke. Formanden fortalte om den hjælp, styregruppen har tilbudt Preben, men som han har afslået at tage imod. Det er oplyst over for formanden, at Gyldensteen har tilbudt Preben 4000 kr. til indkøb af fibernet.
Formanden opfordrede til at alle er omhyggelige med indberetninger til hjemmesiden af iagttaget dåvildt. Næste indberetningsdato er 16. maj.
Det blev bekendtgjort, at Jan Hjeds er udtrådt af styregruppen i januar måned.
ad 3. Formanden orienterede om antallet af udsatte dåer, om satte kalve og om tilkommende vilde hjorte til udsætningsstederne, hvilket vil sige Elvedgård og Egebjerggård. Ligeledes orienteredes om de tre nye udsætningssteder og om, at vi også gerne vil sætte ud på Langesø.
Jan Hjeds spurgte, hvor de dåer, der udsættes d. 22.3., kommer fra, og hvorfor vi ikke valgte jægersborgdyr. Formanden begrunde vores valg af farmdyr. Vi får mere for pengene, og vi anser ikke de genetiske egenskaber for ringe. Børge Jepsen spurgte, om vi havde sikret os, at hjortene i farmen var ordentlige fuldskufler med ikke-fligede gevirer. Det bekræftede formanden.
ad 4. Ole Carlsen fortalte, at kimen til Sydvestfyns Hjortelaug blev lagt, da et træ i decemberstormen 1999 væltede ned over et hegn på Stensgard, hvorved en hel del dådyr slap ud i det fri. En fredning aftaltes, og i 2004 dannedes Sydvestfyns Hjortelaug. Man tager stilling til fredningsbestemmelserne år for år. Brahetrelleborg har fået tilladelse til at lukke en del af deres dåvildt ud mod at følge hjortelavets anbefalinger. Man er begyndt at drøfte, hvordan man kan lave en afskydningsbegrænsning, fx kun spidshjorte, som der mange af, og et rapporteringssystem, så afskydningen nogenlunde kan styres. Der er ingen problemer med farme. Ole Carlsen har talt med den jæger, der skød de to hjorte sidst i januar. Han siger, at han ikke havde hørt om hjortelavet, så man skal nok være bedre til at informere. Jægeren mødte i øvrigt op til hjortelavets årsmøde.
ad 5. Udsat til efter nødet.
ad 6. Formanden foreslog – med forsamlingens tilslutning – at vi fortsætter den frivillige fredning til efter udsætningsperioden i 2011. Kommissorium og stiftelsesdokument tages op til revision i 2010.
ad 7. Styregruppen fortsætter uændret, bortset fra at vi venter med at udpege et nyt medlem i stedet for Jan Hjeds til senere.
ad 8. Hjortevildtgruppen skal skaffe sig et overblik over dåvildtbestanden på Fyn. Der var 0 stykker dåvildt for 3 år siden, nu er der 90! Formanden fortalte om planer for oprettelse af hjortelaug i adskille andre kommuner. Hjortevildtgruppen bliver hørt vedrørende udsætningssteder og eventuelle ønsker om særfredning. Formanden fortalte om råvildtundersøgelsen, som nu endelig kommer i gang. Formanden for den nationale hjortevildtgruppe og undersøgelsesleder Anne Sofie Hammer kommer til Hjortevildtgruppe Fyns årsmøde og beretter bl. a. herom.
ad 9. Næste møde er d. 17.3.2010 i Kuplen i Otterup.
Referent: Poul E. Larsen